Foredrag med Frederik Lindhardt

Frederik Lindhardt mestrer det talte ord - uanset om det er i sit enormt rørende, hudløst ærlige og oplysende foredrag om livet med sin demenssyge far, eller det er i veloplagte, humoristiske og skarpe oplæg om kommunikation og PR.


Oplev et tankevækkende foredrag, som enten giver dig anledning til dybe refleksioner over sygdom eller gode værktøjer til stærkere og bedre kommunikation. Frederik Lindhardt tryllebinder sit publikum i begge tilfælde.

Foredrag

"Lidt af far" - Alzheimers

I dette foredrag får publikum Frederiks, en søns, fortælling om livet sammen med sin demenssyge far – der er den tidligere biskop i Roskilde, Jan Lindhardt.

1
Sorg, frustrationer og håbløshed

Historien handler om sorgen, frustrationerne og håbløsheden, der følger med. Men det er også en fortælling om minderne, humoren, nærheden og kærligheden. Sidst, men ikke mindst, handler den også om, hvordan Alzheimers og demens udfordrer os og vores syn på selvstændighed, på værdighed og på fornuft.

2
Alzheimers effekt på mennesker

Kort sagt, så handler foredraget om Alzheimers effekt på mennesker. Uanset hvad, så kan man ikke undgå at lære noget om sig selv og livet, når man står midt i et scenarie med sygdom og død.

Foredrag

Efterlivet – spørgsmål og mysterier, med Rane Willerslev og Frederik Lindhardt

1

Dyk ned i alt det vi som mennesker ved om ”efterlivet” sammen med Rane Willerslev og Frederik Lindhardt!

I denne unikke samtale mellem Rane Willerslev og Frederik Lindhardt udforsker de det ukendte og stiller spørgsmål til døden, som de fleste af os næsten ikke tør stille.


De har talt med præsten, erindringsforskeren, kunstneren, psykologen og tech-eksperten og har samlet en lang række perspektiver på efterlivet. De har også skuet mod fortiden og fjerne kulturer for at samle et overblik over vores forståelse og opfattelse af efterlivet.

Rane og Frederik tager deltagerne med på en rejse gennem forskellige perspektiver på, hvad et muligt liv efter døden kunne indebære. Undersøgelsen åbner op for dybe refleksioner om livets essens og stiller det centrale spørgsmål: Kan vi finde mening i det uvisse?


Forvent en aften fyldt med underholdning, dyb indsigt og en spændende debat, der kan ændre dit syn på livet – og måske endda give det mere dybde før døden. Deltag i denne oplysende dialog, og vær med til at udvide horisonterne for, hvad livet og efterlivet kan rumme!

Foredrag

FREMTIDENS ORGANISATION LÆRER – OGSÅ DIGITALT

Organisationer drukner ikke i for lidt viden – men i viden, der ikke bliver delt, brugt eller husket. Når strategi skal leve,  mennesker blive, og forretningen udvikle, handler det ikke om nye systemer, men om at sætte det eksisterende i spil – med mening, retning og relationer i centrum.


Med baggrund i retorik, læring og digital kommunikation – og med erfaring fra nogle af Danmarks største organisationer – gør Frederik op med “kursus-kulturen” og viser, hvordan læring bliver en reel drivkraft for både mennesker og forretning. 

1
FRA INFORMATION TIL TRANSFORMATION – LÆRING MED EFFEKT

Digital læring skal ikke bare informere, men forandre. Lær hvordan I gør viden nærværende og brugbar i en travl og kompleks hverdag – så I ikke bare sender viden ud, men får noget tilbage.

2
SÅDAN SKABER I EN LÆRINGSKULTUR, DER HOLDER PÅ FOLK OG FLYTTER JER FREMAD

Fastholdelse og udvikling hænger tæt sammen. Frederik viser, hvordan I med jeres egen viden og digitale løsninger kan skabe en kultur, hvor medarbejdere oplever mening, mestring og muligheder – og derfor bliver

3
FREMADGØR VIDEN TIL EN KONKURRENCEFORDEL

Når videndeling fungerer, styrker det både onboarding, innovation og samarbejde. Få konkrete eksempler på, hvordan I omsætter eksisterende viden til forretningsværdi – uden at overkomplicere det.